KVINDEN DER GLEMTE SIN FORTID

★★★★☆☆

Agnieszka Smoczynskas bemærkelsesværdige film KVINDEN DER GLEMTE SIN FORTID ("Fuga"/"Fugue") er et usædvanligt portræt på en kvinde uden identitet. Først i forbindelse med et TV-program kommer der henvendelser fra folk, der kan identificere hende.

Hun har svært ved at kalde sin mor for mor, kan ikke huske sit barn og føler sig fremmedgjort over sin mand. Hun har også skiftet type i forhold til, da hun var en del af familien ca. to år tidligere. Manden har tydeligvis også udviklet er nært forhold til en blondine, men er dog indstillet på at prøve at genetablere et forhold til den tilbagevendte hustru.

Det er dog alt andet end let, selvom der også gøres fremskridt. Erindringer vender også tilbage i glimt, og gradvist opdager kvinden sandheden om sin forsvinden.

Agnieszka Smoczynskas kuldslåede portræt af den moderne familie er skræmmende, og man forstår sandelig godt hvorfor, at kvinden uden hukommelse har svært ved at genfinde fodfæste. Gabriela Muskalas hudløse præstation slår benene væk under publikum. Hun fremstiller en kvinde uden filtre, fordi hun er nødsaget til at genopdage hele sit sanseapparat og ikke føler sig tilpas noget sted.

Lukasz Simlat gør også en god figur som den imødekommende ægtemand, der også har sine hemmeligheder og sine dæmoner at slås med.

Agnieszka Smoczynskas skildring af hjemmet som et sted, hvor man ikke føler sig hjemme er rystende, men takket være fint spil i stort set alle roller mærker vi de stærke følelser i det kølige univers. Gabriela Muskalas fremstilling af en mor i en dyb eksistentiel krise sidder i kroppen længe efter.