KVINDE PÅ KRIGSSTIEN

★★★☆☆☆

Island har i de senere år specialiseret sig i underfundinge groteske komedier med udgangspunkt i islandske lokalsamfund. En af de mest charmerende var "Om heste og mænd", så det er med en vis spænding man ser frem til instruktøren Benedikt Erlingsson seneste film KVINDE PÅ KRIGSSTIEN.

Desværre virker den ikke helt så fortryllende trods en hæderlig indsats af Halldóra Geirharðsdóttir i en interessant dobbeltrolle.

Halla, filmens hovedkarakter, underviser i korsang og står overfor at skulle adoptere en lille pige fra Ukraine. Men Halla lever et hemmeligt dobbeltliv som miljøaktivist og hendes næmest terroristlignende metoder gør, at politiet har intensiveret jagten på den hemmelige miljøaktivist.

Klimakrisen spiller en lidt for fremtræden rolle i handlingen og de løftede pegefingre lægger desværre også en dæmper på den gakkede humor.

Musikalsk forekommer filmen ret bemærkelsesværdig. Udover islandsk korsang får vi både ukrainsk folkemusik og en lokal islandsk trio giver den gas på tuba, harmonika og trommer.

Vi får også et gensyn den danske Henkel-pris belønnede skuespiller Charlotte Bøving, der har haft større og mindre rolle i næsten alle komedier i den nye islandske bølge. Denne gang må hun desværre tage til takke med en lille rolle som adoptionskontorets repræsentant.

KVINDE PÅ KRIGSSTIEN udnytter som så mange andre islandske film den berusende islandske natur, og set i det lys er det egentlig ikke så underligt, at netop miljørkrisen spiller så stor en rolle i de omgivelser. Smukkere argument for grøn miljøpolitik findes næppe i de danske biografer.