MINISEKTERNE PÅ NYE EVENTYR

★★★★☆☆

Den yndige ordløse første film om "Minisekterne" har naturligvis fået en efterfølger og det er der grund til at glæde sig over. Originaltitlen "Minuscule – Les Mandibules du bout du monde" har man heldigvis lavet om til MINISEKTERNE PÅ NYE EVENTYR, så for een gang skyld en dansk titel, der faktisk er bedre end den originale.

I insekternes dal havner en lille mariehøne i en pakke på vej til Caribien, og så er der lagt op til ballade. De indledende afsnit forekommer dog noget omstændelige, men når vi først lander i Caribien, kan festen begynder.

Uden tale får filmen alligevel udtrykt en række smukke budskaber, såsom at vi trods forskelligheder godt kan være rigtige for hinanden.

Instruktørduoen Hélène Giraud og Thomas Szabo får også givet filmen det nødvendige poetiske lag, der adskiller disse film fra diverse mere rutineprægede Hollywood-produktioner.