Carsten Brandt debuterede i 1978 som filminstruktør med ”92 minutter af i går”, der havde Tine Blichmann i hovedrollen, og fik verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes. En smuk og anderledes kærlighedsfortælling om to mennesker, der mødes og tiltrækkes, men som ikke taler samme sprog.
Carsten Brandt og hans kollega og ven Stefan Jarl taler heller ikke som udgangspunkt samme sprog, men alligevel finde de en fælles måde af kommunikere på, selvom de befinder sig i hvert sit land. 10 små brevfilm, der tilsammen udgør BREVFILMEN, der netop har haft officiel dansk biografpremiere.
Stefan Jarl befinder sig i udkants-Sverige – isoleret fra menneskemylder men omgivet af naturen. Hans breve bærer præg af en dybtfølt bekymring for klimaet og den natur, der omgiver ham.
Carsten Brandt er et andet sted i tilværelsen. Sammen med Tine Blichmann, som blev hans livsledsagerske, forsøger han at holde liv i det vidunderlige Posthus Teater, der i en mennealder har dannet rammen om uforglemmelige film- og teateroplevelser. Men Carsten Brandt har også fået kræft og det præger naturligvis også hans filmbreve.
BREVFILMEN er et vidnesbyrd om vigtigheden af breve – uanset om de er skrevet i hånden og lavet som film. Vi fornemmer, at disse filmbreve får stor betydning for modtagerne såvel som afsenderne, fordi de både giver luft og skaber lindring.
Samtidig afspejler de også nogle rige liv med store oplevelser – også men ikke kun kunstneriske. En solnedgang, et billede af en dødsdømt kvinde, et digt eller en optagelse af nobelprisvinderen Albert Camus er blot nogle af elementerne i den livsbagage, som kaldes minder.
BREVFILMEN rummer en vemodig skønhed og en lavmælt poesi i mødet mellem to mennesker, der begge ved, at de nærmer sig livet afslutning. Stilfærdig og skrøbelig filmkunst, som både berører og bevæger.
(Michael Søby)
