★★★★☆☆
Rabalder Bio holder stadig fanen højt og lægger i det nye år ud med endnu en seværdig animationsfilm, nemlig den japanske BREVET TIL MOMO.
Den håndtegnede stil klæder den sympatiske historie om pigen Momo, der er flyttet fra Tokyo til en lille landsby efter faderens død. Momo lider af dårlig samvittighed, for hun skændtes med faderen umiddelbart før han tog på den rejse, der kostede ham livet. Og hun er vred på moderen over at skulle være hos bedsteforældrene, mens moderen arbejder.
Momo har også svært ved at komme i kontakt med de andre børn i kvarteret, men en dag får hun besøg af tre åndede skabninger, der har forladt den tegneserie-bog hun har på loftet og manifesteret sig for hende som et art spøgelser, som ingen voksne kan se.
Instruktøren Hiroyuki Okiura fortæller den på een gang sentimentale og rørende beretning i et sindigt tempo holdt i blide farver og enkel streg.
På lydsiden glæder man sig over Sonja Oppenhagen som bedstemoden (der til gengæld ligner Bende Harris). Og vi får da også traditionen tro en rørstrømsk popsang til slut – ellers ville det jo ikke være japansk animation.
BREVET TIL MOMO er desværre med sine to timer alt for lang til målgruppen, men man har på fornemmelsen, at hvis man kan få børnene til at sidde stille så længe, ville det have godt af det. For modsat de mere hektiske Hollywood-film stimulerer filmen mere stilfærdige menneskelige kvaliteter hos sit publikum,
