En af Danmarks dygtigste teatermænd Martin Lyngbo scorede tidligere på året en Reumert i kategorien årets musikforestilling for sin flotte opsætning af “Dracula”, en samarbejde med Den Jyske Opera og Aarhus Teater. Men faktisk forekommer hans opsætning af musicalen BONNIE & CLYDE endnu mere imponerende – godt hjulpet af Odense Teaters glimrende ensemble og Benjamin La Cours raffinerede scenografi.
Musicalen har tydeligvis hente inspiration i 1967s bedste film, Arthur Penns Oscar-belønnede “BONNIE OG CLYDE”, men adskiller sig også på flere punkter fra den. Clydes impotens og den nørdede C.W. Moss (uforglemmelig spillet af Michael J. Pollard) har f.eks. ikke fundet plads i musical-versionen, men Martin Lyngbos iscenesættelse er heldigvis tro mod ånden og tonen i filmen.
Da den unge Bonnie drømmer om at blive filmstjerne og da Bonnie & Clyde både blev kendte og elskede som filmstjerner, har Benjamin La Cour (der efterhånden burde kandidere til en Reumert hvert år) skabt en spektakulær filmisk ramme om historien, som giver mening et langt stykke af vejen i al fald. Man undrer sig dog over, hvorfor filmselskabet i musicalen hedder MGM, når det rent faktisk var Warner Brothers, der stod bag filmen?
Jane Fonda, Leslie Caron, Cher og Natalie Wood var alle på tale til rollen som Bonnie, og på et tidligt tidspunkt også Shirley Maclaine, før hendes bror, filmens producent Warren Beatty selv besluttede sig for at spille Clyde. Men i sidste ende blev den unge relativt ukendte Faye Dunaway, der kom til at spille Bonnie. I hendes version blev Bonnie en begavet, farlige og følsom femme fatale og præstationen gjorde Faye Dunaway til verdensstjerne.
På Odense Teater har man også valgt at gå med et relativt ubeskrevet blad, nemlig Clara Sophia Phillipson, der indtil nu nok er mest kendt som datter af entertaineren Caspar Phillipson. Men i Martin Lyngbos iscenesættelse fremstår hun som ganske lovende, selvom der sangligt og især spillemæssigt stadig er plads til finjusteringer. Hendes Bonnie bliver i højere grad en lidt naiv sexkilling, men man har dog på fornemmelsen, at Clara Sophia Phillipson har forstået rollen.
Christian Collenburg har medvirket i et hav af musical – oftest i mindre roller – men med sin indsats som Clyde, bør han også kunne kandidere til musicalhovedroller på de store scener. Hans Clyde er en fascinerende blanding af trods og følsomhed, og den swingende musikstil passer godt til hans stemme. Nævnes bør også Sofus Skov og Ida Andreasen, der denne eftermiddag varetager rollerne som de helt unge udgaver af Clyde Barrow og Bonnie Parker med overbevisning.
Men samtlige roller er i gode hænder på Odense Teaters store scene: Niels Skovgaard Andersen underspiller klædeligt som Clydes bror og helt fortræffelig er den uhyre velsyngende Cecilie Gerberg som hans religiøse viv, hvis største lidelse er, at hun elsker sin mand. Cecilie Gerberg går i disse år fra succes til succes, og fremstår nu som Odense Teaters førende kvindelige stjerne. Lad os håbe, at rollerne i de kommende år lever op til talentet.
Claus Riis Østergaard, der også leverer en præcis birolleindsats i den biografaktuelle “Når befrielsen kommer”, får tilført sin politibetjent en rørende dimension, og Anders G. Koch får virkelig udfordret sin betydelige røst som gospelsanger. Nicolai Jandorf har næsten for lidt at lave som sherif – talentet taget i betragtning – men så er det godt, at han også kan danse i klassisk Hollywood-stil, som om han aldrig havde lavet andet. Som Bonnie og Clydes forældre glæder man sig over Natalí Vallespir Sand, Mette Marckmann og Lars Simonsen.
7 storartede musikere under ledelse af kapelmester Anders Ortman får Frank Wildhorns jazzede toner til at leve, og Rebekka Lunds koreografi emmer af periodefornemmelse.
BONNIE & CLYDE fremstår som en både velproduceret og velfortalt historie, der også vil appellere til de unge, hvis de ellers kender deres besøgstid.
(Michael Søby)
