DC superhelten BLUE BEETLE (alias Jaime Reyes) får sin filmdebut i filmen af samme navn, og selvom hverken Superman eller Batman behøver at føle sig truet i forhold til billetsalget. så er der noget uhøjtideligt og tilforladeligt over BLUE BEETLE, der gør filmen mere charmerende end så mange andre superhelte-film med større budgettet.
Xolo Maridueña (i seriesammenhænge også kendt som “Cobra Kai”) agerer sympatisk helt med overbevisning. Men det er hans herlige gamle bedstemor, der viser sig at have en fortid som handlekraftig revolutionær, som stjæler filmen og samtidig viser verden, at selv en superhelt kan få brug for sin bedstemor. Hun spilles ubetaleligt morsomt af Adriana Barraza, der modtog en uhyre velfortjent Oscar-nominering for at spille barnepige på tragisk ørkenvandring i “Babel”. I BLUE BEETLE viser hun en helt anden komisk side af talentet.
Vi får også et gensyn med Susan Sarandon i en sjælden skurkerolle, som hun udfylder upåklageligt næsten 50 år efter gennembruddet i “The Rocky Horror Picture Show”.
BLUE BEETLE er ligesom hovedparten af genrens øvrige film overlæsset med effekter, der ikke alle er lige specielle, men skildringen af Jaime Reyes’ familie har både lune og empati, og filmens kyndige instruktør Angel Manuel Soto har også et skarpt blik for klassestrukturerne i USA og Mexico, og bruger sine iagttagelser ganske raffineret uden at blive belærende.
Så der er formildende omstændigheder i denne superhelte-film, og lidt mere kulør på rollelisten kan i al fald ikke skade i disse tider.
