Den franske dramatiker Yasmina Reza fik sit gennembrud med forestillingen “Kunst”. Men hendes hovedværk må være “Blodbadets gud”, der også har overhalet “Kunst” som hendes mest spillede stykke.
Ulla Gottlieb vandt en Reumert for sin iscenesættelse af Folketeatrets turnéversion fra 2008 med Lars Mikkelsen, Ditte Gråbøl, Julie Carlsen og Henrik Prip. Her mærkede man i den grad alvoren og smerten bag den stadig mere heftige debat mellem to forældrepar, hvor den ene af deres 11-årige drenge har være voldelig over for den anden.
Roman Polanskis filmversion fra 2011 med Jodie Foster, Kate Winslet, Christoph Waltz og John C. Reiley fremstod snarere som et kulsort komedie-drama, hvorimod iscenesætter Anastasia Nørlund serverer BLODBADETS GUD på Aarhus Teaters Scala-scene som en rendyrket absurd komedie, der efterhånden fjerner sig helt fra virkeligheden.
Efter 25 år i branchen jubilerer Frank Thiel i rollen som den stadig mere koleriske familiefar, mens hans viv (spillet af en i stigende grad overgearet Nanna Bøttcher) går i opløsning over det andet ægtepars manglende erkendelse af deres søns brutale adfærd.
Jacob Madsen Kvols overdriver sin ageren som den mobilafhængige far til den voldelige dreng, og Marie Marschner er hans i lang tid konfliktsky hustru, der ender med at kaste op, fordi hun alt for længe har undertrykt sine frustrationer over sin uansvarlige mand og den pressede situation, de befinder sig i.
Scenografen Frederikke Dalum lader handlingen udspille sig i et klinisk følelseskoldt hjem uden antydninger af børn, men Anastasia Nørlund overbetoner komediens absurditet, så den store smerte aldrig indfinder sig. Vi griner, men uden at det gør ondt.
(Michael Søby)
