BLOD OG VAND

★★★★☆☆

Lin Jianjie har skabt en bemærkelsesværdig nutidig film fra Kina om konsekvenserne af et-barns-politiken for teeageren Wei og hans forældre. Wei oplever et pres fra sine forældre, både med hensyn til sin uddannelse, job og ægteskab.

Men da Weis fattige velopdragne ven Shuo begynder at gæste familien, aflaster det i starter Wei. Gradvist går det dog op for Wei, at Shuo måske i virkeligheden er den drømmesøn, som han selv aldrig bliver? Er blod også tykkere end vand i vor tids Kina?

BLOD OG VAND er stringent klippet film af Per K. Kirkegaard fortalt i stramme billedkompositioner af Zhang Jiahao. Toke Brorson Odins sanselige underlægningsmusik bidrager til filmens hypnotisk stemning og til at gøre Wei endnu mere fremmedgjort i forhold til sine forældre.

Er det først barn i verdens styret af et-barn-politiken altid det mest elskede, fordi det netop er det eneste barn, som forælderene må få? Og ændrer den dynamik sig, når familien pludselig får tilladelse til at få flere børn? Bliver det nye barn, som de i årevis har drømt om at få, ikke netop det drømmebarn, som de kan forme i deres eget billede?

BLOD OG VAND er en ganske velspillet film, og både Lin Muran (Wei) og Sun Xilun (Shuo) har ære af præstationer, som venner, der kun næsten bliver som brødre.