Tidligere på året fik Steve Macqueen dansk biografpremiere på sin næsten fire-en-halv-time lange dokumentarfilm “Occupied City” om tragedierne i Amsterdam under 2. verdenskrig. Nu stiller Macqueen skarpt på de uhyggelige hændelser i London under nazisterne brutale luftangreb (kendt som Blitzen).
Denne film adskiller sig dog fra de fleste andre film om London under 2. verdenskrig ved at have en lille sort dreng ved navn George i hovedrollen. Han spilles indtagende af Elliott Heffernan, som af sin mor (en fin indsats af Saoirse Ronan) sendes med tog væk fra den bombetruede engelske hovedstad. Men George bliver drillet af de andre børn i toget på grund af sin hudfarve, og ender med at springe af toget. Det ene eventyr følger det andet, inden George kan vende hjem til en forandret verden.
Harris Dickinson har en underlig utilfredsstillende rolle som betjent, hvorimod en næsten ukendelig Kathy Burke – Cannes-prisvinder i 1997 for Gary Oldmans “Tilværelsens bagside” (“Nil By Mouth”) – dukker op i en farverig birolle som skummel madamme.
BLITZ fremstår som en velproduceret film med imponerende dekorationer og periodesikre kostumer, samt et velsammensat soundtrack med lun musik af Hans Zimmer samt en potentiel Oscar-kandiderende sang, som synges følsomt af Saoirse Ronan.
Men BLITZ er også en lavmælt skildring af en voldsom begivenhed, og bedre end så mange andre mere effektjagende spillefilm om 2. verdenskrig.
