48-årige Etero er en georgisk jomfru og har kun elsket een gang i hele sit liv. Men da hun en dag på en vandring bevæger sig lidt for tæt på den smukke solsort, falder hun ned af en skrænt og er nær ved at miste livet.
Det får hende til at tænke over livet og alt det hun aldrig har fået gjort og til sin egen overraskelse indleder hun en affære med den mand, der leverer rengøringsprodukter til hendes lille butik. Men lykken er omskiftelig, og pludselig en dag skal han til Tyrkiet for at arbejde, netop som Etero får mistanke om, at hun har kræft.
Instruktøren Elene Naveriani snyder os heldigvis ikke for en lykkelig slutning, og undervejs har hun også nogle muntre skildringer af tilværelsen i den lille by samt nogle tvetydige portrætter af menneskene, der bor der.
Filmen står og falder dog med hovedrolleskuespillerinden Etero, der heldigvis fremstilles med frygtløs uforfængelighed af Eka Chavleishvili.
Etero har altid været sikker på sine valg i livet, og nu forstår hun ikke, hvad der sker med hende. Med kloge ugleøjne prøver hun at se verden på en ny måde, og tage imod de forandringer, der kommer til hende.
BLACKBIRD BLACKBIRD BLACKBERRY er et sympatisk møde med georgisk film, men igen må man spørge sig selv, om det ikke er det glade vanvid at gøre så smal en film til Månedens film i Cinemateket, når der helt indlysende ikke vil være publikum til det?
Igen synes der at være kulturpolitiske motiver bag til fordel for en ukendt kvindelig instruktør, men så lav da i stedet for en festival med disse kvindelige instruktører, hvor hver af filmene få to-tre visninger. I stedet misbruges konceptet Månedens film, der kræver film med større kunstnerisk relevans eller kommerciel appeal, end de fleste af dem, vi præsenteres for i år, og det er unødvendigt ressourcespild, som et Cinematek ikke burde have råd til. Men i Cinemateket er man for længst holdt op med at lytte, og det kan hurtigt ende med, at Cinemateket må lukke, hvis man ikke udviser større ansvar eller bare en vis lydhørhed overfor kritik.
