Navnet BLACKBERRY vil for altid været forbundet med den første store Smartphone-succes, men også en historisk fiasko, der det relativt lille selskab blev overhalet indenom af de store selskaber.
Matt Johnson har instrueret filmen om BLACKBERRY med mere end et glimt i øjet ud fra et ganske vittigt manuskript, og han spiller selv rollen som den bøvede Doug, der har mistro til de asiatiske samarbejdspartnere og som ender med at blive den rigeste af alle folkene bag BLACKBERRY.
Hovedrollen som nørden Mike spilles af Jay Baruchel, der efterhånden er ved at koge over af de neuroser, som følger med et voksende verdensfirma.
Cary Elwes morer som den glatte forretningsmand Carl Yankowski og helt i særklasse er Glenn Howerton som Jim, den tjekkede men også anløbne chef, der tvinges til at tage stadig større chancer for at følge med udviklingen.
BLACKBERRY er et ganske skræmmende eksempel på, hvor hurtigt det kan gå både godt og galt i en tidsalder med internet, og er således beslægtet med en anden premiereaktuel film med titlen “Dumb Money”.
Begge film kræver dog, at man skal synes emner som investeringer og penge er interessant, hvis man skal undgå at kede sig undervejs i disse overvejende heteroseksuelle universer med selvfede mænd, der hylder hinanden for deres bedrifter.
BLACKBERRY undgår ikke at virke anstregende og rent visuelt sker der heller ikke alverden. Men aldrende drengerøve med store kassekreditter skal nok føle sig godt underholdt hele vejen.
