Der er absolut ingen gode argumenter for, at en møgfilm som Scott Derricksons ”The Black Phone” skulle have en efterfølger. Men det har den fået, så atter engang skal vi se Ethan Hawke skabe sig som en morderisk klovn a la Joaquin Phoenix i ”The Joker”, men uden Phoenixs charme og talent.
Den unge skuespillerspire Mason Thames, der gjorde sig positivt bemærket i live action-udgaven af ”Sådan træner du din drage”, er tilbage i rollen som Finney, der næsten er blevet voksen og stadig har traumer og voldelig adfærd efter den brutale behandling, han fik i ”The Black Phone”.
Denne gang er det dog Finneys lillesøster (igen spillet af Madeleine McGraw), der har hovedfokus. McGraw, der for over 10 år siden, formåede at stjæle scener fra Bradley Cooper i Clint Eastwoods ”American Sniper”, er ok, men hverken hun og Mason Thames kan stille noget op i en film, der er lige så ringe som den første.
Så selv gyserfans gør klogt i at gemme deres penge til den nye storslåede film om ”Frankenstein”, der snart får premiere i de danske biografer.

