Steven Soderberghs seneste film er en spiondrama om et agent-ægtepar, hvis relation kommer på en prøve, da hun mistænkes for forræderi.
Det er der kommet en ganske effektiv, men også lidt for smart kriminalfilm ud, der kun næsten lever op til de forventninger, som en film med Michael Fassbender og Cate Blanchett naturligvis ledsages af.
Elegant, intelligent, men også lige lovlig selvbevidst instrueret af Steven Soderbergh. Vi bombarderes med tekniske termer, men forbliver i forstemmende grad indendørs.
Selvom gæstelisten omfatter navne som Pierce Brosnan (der også har forsøgt sig i agent-faget på film), Regé-Jean Page, Naomie Harris og Tom Burke, så virker manuskriptforfatter David Koepps plot temmelig konstrueret.
Men mens vi venter på en ny James Bond-film, så må vi tage til takke med denne BLACK BAG, som hverken en selvfed Michael Fassbender eller en manieret Cate Blanchett formår at løfte.