Krisen kradser i Danmark, selvom man fra politisk side næger at have udhulet de mindste indtægter. I sin nye film stiller Milad Schwartz Avaz skarpt på en familie bestående af en far og tre sønner, der hver på deres måde kæmper med at komme videre i livet.
Faderen Vagn (en blændende Lars Brygman) er gået helt i stå efter at han har mistet sin kone, børnenes mor, og familiebageriet er truet af lukning. Vagns eneste redningsplan består i at lave verdens største træstamme, da han i sin ungdom havde stor succes med at skabe verdens største romkugle. Men er en meget stor træstamme løsningen på alle familiens problemer?
Oskar (tilpas kaotisk fremstillet af Ari Alexander) er sprunget fra sin uddannelse efter alvorlige psykiske problemer.
Sebastian Jessen og Andreas Jessen er brødre i virkeligheden og spiller da også med overbevisning to brødre, der tror, at de har styr på det hele. Men da den ene rammes af en alvorlig sygdom, og den anden skal forlige sig med sin bøvede fortid ændrer familiebalancen sig – men måske til det bedre?
Filmens titel peger umiddelbart tilbage til dengang familiens kvindelige overhoved levede, men er måske også et varsel om fremtiden. Vi er i mod al sund fornuft nogen gange nødsaget til at tro og håbe på, at vi virkelig går imod bedre tider.
Johanne Milland yder sin hidtil bedste filmpræstation i BEDRE TIDER som Oskars gæve nye veninde, der er god til at takle hans særheder.
Casper Phillipson, Lise Baastrup og Connie Tronbjerg gør sig alle fint bemærket i små men vigtige vignet-roller, og Milad Schwartz Avaz har tydeligvis ikke bare omsorg for sine karakterer, men også sine skuespillere.
BEDRE TIDER sniger sig ind på publikum, og luner sjælen som varm kakao i en kold tid.
