Ikke nok med at Martin Lyngbo har skabt den bedste musical-opsætning i København p.t. (“The Sound of Music” på Det Ny Teater), men hans succesfulde debut som operaiscenesætter, BARBEREN I SEVILLA, har netop haft repremiere i Operaen og fremstår stadig som utvetydig triumf.
Handlingen er flyttet fra 1700-tallet til stumfilmens storhedstid umiddelbart før 1. verdenskrig. Martin Lyngbo bruger da også Gioachino Rossinis ouverture til at lave en munter stumfilmsballet, hvori alle stykkets hovedkarakterer præsenteres – godt hjulpet af koreografen Kristiján Ingmarsson.
Rikke Juellunds prisbelønnede scenografi er et under af smukt afstemte grå nuancer. Et atmosfærerigt italiensk gademiljø, der tilmed giver publikum mulighed for at se, hvad der foregår indendøre. I de elegante kulisser såvel som i de sofistikerede kostumer mærker man stumfilmsinspirationen, og i spillet fornemmer man ikke bare Chaplin-inspirationen, men også de store italienske filmstjerner som Toto, Alberto Sordi, Marcello Mastroianni, Vittorio Gassman og Nino Manfredi. Genialt udtænkte detaljer – alle mesterligt udført.
Line Kromann har gjort et glimrende stykke arbejde som instruktør ved genopsætningen, og forestillingen forekommer ligeså frisk, flot og festlig denne søndag eftemiddag, som den gjorde i 2018.
Denne BARBEREN I SEVILLA fremstår i den grad som en ensemble-forestilling, og derfor synes det næsten urimeligt at fremhæve nogle af de medvirkende sangere fremfor andre. Men for en god orden skyld bør det nævnes, at ved denne opera-matiné sang Dean Murphy partiet som Figaro, Valerie Eickhoff fortolkede partiet som Rosina, Tiziana Bracci varetog rollen som Doktor Bartola og Liam Bonthrone gestaltede Grev Almaviva.
Med Matteo Beltrami som ansvarlig for den musikalske ledelse og Mikkel Futtrup som koncertmester fik orkestret såvel som koret også lov til at lege med.
Forestillingen blev sunget på italiensk, og på ganske original vis projicerede man den danske oversættelse på scenografiens facade, hvilket ikke blot gjorde den mere læsevenlig, men også bidrog til det æstetisk lækre helhedsindtryk (understøttet af Ulrik Gads stemningsmættede lysdesign).
Ingen tvivl om, at BARBEREN I SEVILLA stadig må regnes blandt de ypperste operaforestillinger i det royale repertoire.
(Michael Søby)
