Filmtitlen BACKROOMS er også navnet på en webserie baseret på online-fiktionen af samme navn. Bag produkterne står Kane Parsons alias Kane Pixels, et berømt og berygtet YouTube- fænomen – kendt for effektjagende science fiktion-videoer.
Nu debuterer han så som spillefilmsinstruktør med BACKROOMS, der udspiller sig i et stort varehus, der måske er endnu større, end man umiddelbart tror?
Clark mener, at han har opdaget en større verden på den anden side af væggen i varehuset og fortæller sin psykoterapeut Mary om det. Men da Clark pludselig forsvinder, ser Mary ingen anden udvej end at forsøge at finde ham i den anden verden.
I nogle få øjeblikke forekommer filmen næsten intellektuelt stimulerende, men trods enkelte visuelle fornøjelser, bliver BACKROOMS aldrig tilfredsstillende og trangen til at gabe indfinder sig hurtigt.
Chiwetel Ejiofor kæmper energisk men forgæves med rollen som Clark, mens Renate Reinsve, der ellers var så nærværende i Oscar-vinderen ”Affektionsværdier”, keder blot i denne sammenhæng. En suggestiv lydside og en ambitiøs filmscenografi kan heller ikke redde BACKROOMS fra at floppe.

