★★★★☆☆
Tæt ved Rundetårn ligger Zangenbergs Teater, som har produceret en skæg lille forestillingen om drengen Finn med den meget lille tissemand. Han er tilmed ret dårlig i skolen, men er god til at tegne, og da han pludselig skal imponere klassens sødeste pige med graffiti sker der pludselig noget.
Dramatikeren Magnus Iuel Berg er manden, der ifølge cphculture.dk skrev sidste års bedste danske stykke ("I støvet fra regnen" på Teater Grob), og også denne gang mærker man hans originale talent.
Det kommer bl.a. til udtryk i portrættet af den kønsligt ubestemmelige lærer Gerd/Gert, som kommer til at spille en afgørende rolle i Finns liv. Finns veninde er sød men lidt anonym og moderen synes reduceret til en tudemarie, men man fornemmer, at Magnus Iuel Berg godt kunne finde flere facetter i sine kvindeportrætter, hvis han satte sig det mål. Han har desuden en sans for rappe replikker og groteske situationer, og især teenagedrenge vil more sig over forestillingen.
Niels Erlings veloplagte iscenesættelse gør god brug af Jakob Tolstrups illustrationer og Simon Muschinkys musik, men det er i sidste ende det sympatiske unge talent Emil Blak Olsen, der må bære forestillingen på sine skuldre.
Emil Blak Olsen nøjes ikke med at lægge stemme til samtlige karakterer i forestillingen, men fletter dem også fikst ind i et komplekst lydbillede, hvilket ikke har været nemt.
F
INN OG DE FEM FAJL er en forfriskende ungdomsforestilling, der er loyal mod sin målgruppe – samtidig med at den spejler den verden, vi lever i lige netop nu.
(Michael Søby)
