TURANDOT

★★★☆☆☆

Har man set Zhang Yimous opsætning af TURANDOT fra den forbudte by i Beijing, glemmer man den aldrig. Ligesom Luciano Pavarottis uforlignelige version af "Nessun dorma" for altid vil være forbundet med dette pragtværk af Giacomo Puccini.

Så hvad kan man stille op som instruktør af en nyopsætning af TURANDOT, når store dele af publikum kommer med disse gyldne minder i bagagen. Man skal naturligvis give dem noget andet – og det gør den schweiziske iscenesætter Lorenzo Fiorani sandelig også, men det er så også det eneste forsonende element i denne skuffende udgave. Den kvindelige titelkarakter forsøges moderniseret, men lykkes det?

Paul Zollers overlæssede drømmespil-scenografi har næsten ikke plads til at de mange medvirkende og er desuden hverken nogen fryd for øje eller sjæl: Et blodigt og rodet tegneserie-univers, hvor små børn får skåret halsen over af de klovneklædte Ping, Pang og Pong. En hest forklædt som enhjørning vandrer forundret omkring i en stue foran et måbende publikum. Og så er premieren ellers slut – efter en forsinkelse på over en halv time, der dog udløste gratis drikkevarer i baren.

Dirigenten Alexander Vedernikov formåede heldigvis ligesom i "Pigen fra Vesten" at få orkestret til at lukke op for følelserne og rent vokalt fik han god hjælp af Ann Petersen i titelrollen og det sprudlende operakor. Sung Kyu Park havde også sine øjeblikke som Prins Kalaf, mens Sine Bundgaard fik en fin rolledebut som Liù.

Ønsker man en mere udpræget kinesisk oplevelse i Operaen, kan det anbefales at komme i god tid, for i Operaens foyer kan man nyde kinesiske musikere fra Music Confucius Institute (Det Kongelige Danske Musikkonservatorium). De vender også tilbage, når man senere på sæsonen blænder op for "Nixon in China", der forhåbentlig bærer mere præg af sit forlæg, end tilfældet er her.

(Michael Søby)