I en tid, hvor alle publikummer tilsyneladende er krænkelseparate, forekommer det befriende, at Fredericia Musical Teater alligevel vover at udfordre vores tolerance ved at genopsætte en af teatrets tidlige succeser, den Tony-belønnede musical AVENUE Q.
Lars Mølsted vandt for 12 år siden en talent-Reumert for sin indsats som Princeton i den første danske opsætning af AVENUE Q. Nu har han overtaget instruktørtjansen med god fornemmelse for ensembleånden på Fredericia Musical Teater.
Diluckshan Jeyaratnam, kendt og elsket som Prinsen af Egypten, har overtaget rollen som Princeton, uden at der går nogen skår i glæden af den grund. Stemmen er stadig som smør, og når først premierenerverne har lagt sig, kommer der formodentlig også mere ro over spillet. Jeyaratnams anden rolle som skabsbøssen Rod kræver i al fald en mindre forceret spillestil, så også rollens finere nuancer kommer frem.
Kathrine Lemmeke Madsen er et fund til rollerne som modsætningerne Kate Monster og Lucy. På raffineret vis skifter hun mellem Kates rene uskyld og Lucys vulgære vamp, også i sangnumrene, Linda Arunee Olofsson formår at hæve sig over klicheerne i rollen som Christmas Eve, og får samtidig vist, at hun rummer kraft i både sang og spil.
Oliver J. B. Aagaard-Williams er dejlig naturlig i sit portræt af en ung mand, der kæmper med at forlige sig med en fortid som barnestjerne. Men også Mark Vinther som Brian, Cecilie Thiim som fru Tidselfryd og Magnus Bruno har også deres momenter i AVENUE Q, der også vandt Tony-priser for Jeff Whittys (van)vittige manuskript, samt en række iørefaldende sange af Robert Lopez og Jeff Marx. Musikken er i gode hænder hos kapelmester Martin Konge og hans orkester.
Forestillingens scenografi er dækkende uden at være prangende, men det giver god mening for på AVENUE Q står menneskeskæbnerne i centrum – måske netop fordi de fremstilles af dukker.
(Michael Søby)
