Charlotte Madsen instruerede i begyndelsen af forrige årti spillefilmene “Søde lille du” og “Kufferten”. Siden har hun holdt lav profil på filmfronten, men nu gør hun et ganske overbevisende comeback med det lavmælte karakterstyrede drama ASFALT.
Hovedrollen som den hårdt prøvede lastbilschauffør spilles af Michael Asmussen, der også medvirkende i Charlotte Madsens tidlige film, men som her får sin første hovedrolle og lykkedes med den. Han er på vej med nogle møbler til sin chef, men pludselig opsøges han af den datter, som han alt for længe har forsømt. Hun er flygtet fra fængslet og beder sin far om hjælp til at få en illegal abort, da hun er gået over tiden.
På lydsporet hører vi chefen (Lars MIkkelsen) skælde ud over, at møblerne ikke dukker op, og også pigens mor (Mia Lyhne) giver lyd fra sig, og får understreget, at hun egentlig ikke orker datteren mere. Camilla Bendix er lastbilchaufførens kæreste, der godt ved, at han er hende utro med nogle ludere, og Thue Ersted Rasmussen lægger stemme til en ikke al for kvik politibetjent. Takket være de gode skuespillere bliver lydsiden ganske nærværende og et afgjort aktiv for filmen.
Størst indtryk gør Viilbjørk Malling Agger (datter af skuespillerne Søren Malling og Petrine Agger) i rollen som den forsømte og stadig mere desperate datter. Råheden og sårbarheden går hånd i hånd – og præstationen ligner et gennembrud.
ASFALT er ligesom Charlotte Madsens øvrige film indspillet på et relativt lille budget, men denne gang får hun i al fald maksimalt ud af pengene. Det er altid en cadeau til en filminstruktør, og ASFALT bør ikke blive Charlotte Madsens sidste film.
