ARGYLLE

★★★☆☆☆

Matthew Vaugh, der allerede med Kingsman-filmene flirtede med James Bond-universet, forsøger med sin filmatisering af Elly Conways ARGYLLE at mixe fiktion og virkelighed.

Men selv nogle relativt velfungerende effekter gør altså ikke den bundsolide Bryce Dallas Howard til en elegant action-stjerne, og man skal godt nok være meget feministisk for at foretrække hende fremfor diverse Bond-babes.

Heldigvis er der Sam Rockwell til at skabe liv i denne stadig mere anstrengte leg med illusioner. Er forfatterinden Elly, der har skabt bøgerne om spionen ARGYLLE, i virkeligheden selv spion – og hvem tør hun i det hele taget stole på, hvis hun har mistet hukommelsen?

John Cena, Ariana Debose og Henry Cavill sørger for lidt afveksling undervejs, men i sidste ende fremstår ARGYLLE som B-filmens svar på Bond. Man må håbe, at Aaron Taylor-Johnson snart får lov til at trække i Bond-tøjet og vise, hvordan en rigtig superagent skal opføre sig fremfor flere film med denne ret patetiske wanna-be.