Filmskaberen Victor Kossakovsky er en af vor tid mest begavede visuelle dokumentarister. Fordi hans umiskendelige sans for billedkompositioner altid kombineres med en nærmest filosofisk ambition. Victor Kossakovsky vil nemlig ikke kun have os til at se, men også til at handle.
Det mærkede vi i hans sort-hvide film om grisen “Gunda”, der fik en hel verden til at diskutere dyrevelfærd, og mange sprang sikkert også flæskestegen over til jul af den grund. Nu stiller han hans kamera skarpt på sten, der engang blev brugt til bygninger, der kunne holde i årtusinder, og som nu bliver omskabt til beton med en holdbarhed på maks. 40 år.
Med Ben Bernhards kraftfulde billeder fra det sønderbombede Ukraine bliver vi mindet om moderne arkitekturs forgængelighed. Ved at sammenstille disse optagelser med detaljerigdommene i gamle tempelruiner og betagende farvemosaikker i nogle gigantiske klippeblokke bliver vi mindet om, at arkitekturen i og af vore tilværelser har slået fejl.
Tålmodigt følger Victor Kossakovsky den aldrende arkitekt Michele de Lucchi, der påkalder sig behovet for en ny definition af skønhed, mens han overvåger to håndværkeres stenkonstruktion af en (livs-)cirkel i sin have.
Dialogen er minimal i ARCHITECTON, men man savner den ikke trods en spilletid på over halvanden time. For dels bidrager Alexander Dudarevs nærgående lyddesign og Evgueni Galperines sanselige musikkompositioner til de hypnotiske billedstrømme, så vi slet ikke kan se væk, og dels kommer vi samtidig på en rejse ind i vor egen sjæl, og får berørt en række af livets store spørgsmål uden at være al for konkret.
ARCHITECTONs skønhed ligger nemlig ikke kun i billederne, men også i de tanker, billederne åbner op for.
