En teaterudgave af Pink Floyds legendariske plade “The Wall” fra 1979? Tja, hvorfor ikke? Alan Parkers filmversion fra 1982 blev i al fald en verdensucces, og “The Wall” gav ikke blot en hel generation stemme, men fik også politisk signifikans, da muren mellem øst- og vest-Berlin endelig blev revet ned.
Efter flere års forberedelser er det endelig lykkedes for Østre Gasværk Teater som det første teater i verden at lave en episk musikforestilling med udgangspunkt i “The Wall”, og derfor var det ikke blot den nuværende chef Søren Møller, der stod på scenen ved fremkaldelserne, men også teatrets tidligere chef Emmet Feigenberg.
Blandt publikum gættede man på, hvorvidt det blev teaterkoncert-kongen Jimmy Jørgensen eller forsangeren i Magtens Korridorer, Johan Olsen, der skulle stå på scenen på premiereaftenen, da de alternerer i hovedrollen, men æren tilfaldt Johan Olsen, og det lod til at falde i publikums smag. Ganske vist har han en tendens til at råbe de højeste toner – især i første del, men der bor en latent oprørstrang i struben såvel som i hjertet på Johan Olsen, der gør ham til den ideelle fortolker af netop denne musik i rollen som Pink.
Iscenesætter Heinrich Christensen har sammen med scenografen Kim Witzel og kostumedesigner Line Bech nedtonet de specifikke henvisninger til en bestemt krig, og forestillingen fremstår snarere som en protest mod autoriteter og et opgør med forældregenerationen. Associationer til mere nutidige krige end 2. verdenskrig får vi blandt andet via nogle spektakulære billedprojektioner af bombeeksplosioner på Østre Gasværks nøgne mure.
Trods en grundlæggende tidløs historie forekommer visse sangtekster sært forældede, og et nummer som “Young Lust” med ordene “Ooh, I need a dirty woman. Ooh, I need a dirty girl” stammer tydeligvis fra en anden tid med et andet kvindesyn.
Heinrich Christensen gør flittigt brug af både luftakrobater og andre former for cirkusartister, men det er i sidste ende musikken, der løber med størstedelen af opmærksomheden takket være en række dygtigere musikere under ledelse af kapelmester Søren Graversen. Ikke mindst den med rette berømmede guitarsolo “Comfortably Numb” gør lykke på premiereaftenen.
Så uanset om “The Wall” i sin tid var favoritpladen eller om man bare er nybegynder med lyst og mod til at se og navnlig lytte til en nyfortolkning af et musikalsk hovedværk, er der noget at hente i det magiske Østre Gasværk Teater, hvor store oplevelser gøres endnu større.
(Michael Søby)
