Der er tydeligvis ægte hjerteblod bag denne opsætning af Benjamin Koppels litterære gennembrudsroman ANNAS SANG – et samarbejde med Odense Teater og Aveny-T.
Projektet blev søsat af den nu afdøde teaterchef fra Vendsyssel Teater Lars Sennels og hans hustru Anne Middelboe Christensen, der siden har været dramaturg på forestillingen.
Da Odense Teaters store scene er under ombygning fandt premieren sted på Magasinet ved Brandts Klædefabrikker, et andet kulturelt samlingspunkt i Odense. Selve teaterrummet tilfører ikke forestillingen den patina, som det smukke gamle teater kunne have gjort, men så er det godt, at Maja Ravns stemningsmættede scenografi næsten kan klare opgaven – suppleret af Ravns periodemæssigt træfsikre kostumer.
Musikkens betydning for historien afspejler sig ikke kun i de sorte og hvide tangenter, der følger scenekanten, men også ved at musikken og musikeren (den fortræffelige pianist Katrine Gislinge) med på scenen. Benjamin Koppels kompositioner forener på raffineret vis Brahms melankoli med smerten og livsglæden i den jødiske folkemusik, og virker aldrig påklistret, men som en integreret og nødvendig del af den samlede fortælling.
Dette jødiske familiedrama synes i Katrine Wiedemanns begavede iscenesættelse at stå i gæld til Henri Nathansens mesterværk ”Indenfor murene”, der bedst huskes for Kasper Rostrups sublime iscenesættelse med en genial Jørgen Reenberg som naturlig centrumsfigur. Men dramatikeren Jokum Rohde synes også at være inspireret af TV-serien ”Matador”, og denne familiekrønike har også nogle komiske indslag, ikke alle lige vellykkede.
Laura Kronborg Kjær har mange facetter i sit spil som den unge Anna, især når hun betragter de mennesker, der ønsker at trække hendes tilværelse i retninger, hun ikke nødvendigvis selv har forestillet sig.
Natali Vallespir Sand bliver kastet ud i lidt for mange monotone råbescener, men det er måske netop et resultat af Bruches talrige forgæves forsøg på at blive hørt? Men da Bruche er på shoppetur med Anna, aner man det menneske, som Bruche kunne være blevet, hvis skæbnen havde været hende mere nådig.
Bruche får ikke megen hjælp af Yitzhak, der besidder en gennemslagskraft som en vatnisse, men som dog spilles med en sympatisk ømhed af Anders Gjellerup Koch. Lars Simonsen er sat til at agere en lidt for fjollet karakter, den politiske engagerede Mogens, der næsten virker som en parodi på Røde i ”Matador”. Men heldigvis får Lars Simonsen også lov til at vise en anden side af sit omfattende talent i et fint og bevægende portræt af professor Simonsen.
Claus Riis Østergaard imponerer især som Joseph, familiens sorte får, og hans blikke til Sarah, den kvinde som moderen har udvalgt til hans kommende hustru, er ubetalelige morsomme, uden at forråde den dybe alvor, der også er i scenen – personificeret i en klædelig afdæmpet præstation af Andreas Dissing Hyttel som Sarah.
Lue Støvelbæk og Lea Baastrup Rønne gør også god fyldest i en række forskellige roller, men atter engang er det Benjamin Kitter, der bliver trumfkortet i en forestilling med Odense Teaters signatur. Som Moishe når han dybt ned i sjælen på hele den rige jødiske kultur uden at fornægte dens mindre charmerende sider, og på trods af aldersforskellen formår han tilmed at overbevise som Annas potentielle ægtemand, Francois.
Da forestillingen ANNAS SANG er blevet betydelig længere end oprindeligt anslået, var det i første omgang kun 1. akt, der kunne anmeldes af cphculture.dk. Men da der er tale om en co-produktion, synes der også at være mening i at anmelde forestillingens andel del, når ANNAS SANG spiller på Aveny-T i København fra 9. april. Første akt giver da også i den grad appetit på mere.
(Michael Søby)
