Vivienne McKee har på begavet og vittig vis nyfortolket George Orwells ”Kammerat Napoleon” i en engelsksproget forestilling, der naturligvis hedder ANIMAL FARM i lighed med det originale litterære forlæg.
Forestillingen, der er produceret af London Toast Theatre/Søren Hall, gæstespiller på Teatret ved Sorte Hest. Vivienne McKee har både iscenesat og skrevet forestillingen, og på generøs vis givet alle de sjoveste og mest interessante roller til forestillingens to mandlige skuespillere.
Andrew Jeffers, der forhåbentlig snart får lov til at spille Agatha Christies Hercule Poirot på en dansk scene, er blændende som den stadig mere frygtindgydende grissebasse Napoleon, men også hjertegribende god som den i stigende grad udpinte hest Boxer. Kevin Kiernan-Molloy morer kosteligt som som den pyntesyge Molly, bevæger som æslet Benjamin og skræmmer som stikkersvinet Squealer.
På ANIMAL FARM bliver det efterhånden svært at kende forskel på svin og mennesker, og dermed forekommer ligheden mellem den uhyggelig Napoleon og tyrannen Trump ligeså indlysende, som den er relevant.
Desværre var vi flere inklusiv en kollega og en skuespiller, der blev forstyrret af to menneskers snak, vedvarende brug af lysende mobiltelefoner og selvlysende ure undervejs. Selv et par vink med vognstænger gav ikke de ønskede resultater, og vi gjorde derfor teatrets personale opmærksomme på problemet i pausen. Med 30 års erfaring i bagagen påpegede undertegnede, at der efter min vurdering var behov for en direkte kommentar fra personalet til de pågældende. Forestillingens afvikler lovede at tage hånd om problemet, men hun gjorde det bare ikke, og forstyrrelserne fortsatte efter pausen.
Om forestillingen ville have virket endnu bedre, hvis man havde fået lov til at nyde den uden vedvarende forstyrrelser, kan desværre ikke udelukkes. Men netop i et lille intimt scenerum som på Teatret ved Sorte Hest er der behov for et personale, der tør gribe ind, når der tydeligvis er behov for det.
(Michael Søby)
