Årets sidste animationsfilm i de danske biografer ligner ikke nogen anden. Instruktøren Mamoru Oshii, der i 1995 fik sit kommercielle gennembrud med ”Ghost in the Shell”, skabte med mareridt-værket ANGEL’S EGG sit kunstneriske manifest, hvorfra alle hans senere værker tilsyneladende udspringer fra.
Mødet med en uskyldig blond pige, der bærer på et engleæg og den dystre korsbærende mand, der lander på jorden i sit øjeagtige rumskib er blevet udlagt som instruktørens egen konflikt med sin religiøse tro, men ANGEL’S EGG er først og fremmest et abstrakt værk af overvældende visuel styrke og med en hypnotisk musik af Yoshihiro Kanno
Det er en film, der stiller krav til publikums koncentration, og nydes derfor optimalt i biografen, hvor Oshiis detaljerigdom for alvor kommer til sin ret. ANGEL’S EGG er håndtegnet animation af højeste kvalitet, et skræmmende poetisk mesterværk, der aldrig kunne være lavet i dag, hvor det overfladiske effektjageri i al for høj grad får lov til at præge produktionerne.
ANGEL’S EGG bygger på en enestående vision, der floppede kommercielt ved sin fremkomst, men som i dag – 40 år efter premieren – fremstår som Mamoru Oshiis ubetingede hovedværk. Så giv dig selv lov til at opleve 71 minutters mageløs filmmagi – den vil ændre dit syn på de japanske animé-film.
