ANDRE FOLKS BØRN

★★★★☆☆

Titlen på den premiereaktuelle fransk-belgiske film “Andre Folks børn” bør ikke forveksles med den danske børnefilm af samme navn fra 1958, hvor musen Hannibal gjorde sangen “Man sku’ altid bo på landet” til en landeplage.

Rebecca Zlotowskis nye film, hvis originaltitel er “Les Enfants des autres”, henvender sig til et mere modent publikum, og handler om Rebecca, en kvinde midt i livet, der aldrig har fået det barn hun egentlig drømmer om.

Et mislykket forhold har sat sine spor, men davRebecca møder Guitar-Ali, der er fraskilt far til den 5-årige Leila, opstår der måske en ny mulighed og behovet vokser efter at Rebeccas lillesøster bliver gravid. Men forholdet til Alis lille pige er ikke uproblematisk, og en ulykke synes pludselig at spænde ben for Rebeccas drøm.

Man bemærkede allerede Virginie Efira i Isabelle Huppert-filmen “Elle” i rollen som genboen, og tidligere på året kunne vi nyde hende i “Gensyn i Paris”. Men rollen som Rebecca må regnes for hendes hidtil smukkeste præstation, og man bør også rose instruktøren Rebecca Zlotowski for det komplekse portræt af et moderne moderskabs kompleksitet.

Filmens mandlige hovedrolle spilles diskret af Roschdy Zem (som også medvirkede i Rebecca Zlotowskis tv-serie “Les Sauvages”), og nævnes må også Chiara Mastroianni, der som datter af Catherine Deneuve og Marcello Mastroianni har fået talentet i vuggegave. Hun formår i nogle få scener at tegne et præcist portræt af Alis umiddelbart sympatiske men også forpinte ex-kone. Som Leila er Callie Ferreira-Goncalves en rigtig hjerteknuser, og også Victor Lefebvre som den unge Dylan, der får hjælp af Rebecca, gør et vis indtryk.

ANDRE FOLKS BØRN fremstår som en hjertevarm og livsklog film, der gør sit publikum bedre rustet til at manøvrere i en verden med – eller uden – børn.