Årets forestilling? Et relevant bud i al fald. Andre forestillinger har beskæftiget sig med aktiv dødshjælp f.eks. Brian Clarks ”Det er vel mit liv” på Det Kongelige Teater i 1979, men ingen er gået så uforsonligt til værks som Michael Haneke i sit hovedværk, Oscar-vinderen AMOUR.
Med suveræne hovedrollepræstationer af filmlegenderne Jean-Louis Trintignant (”Medløberen”) og Emmanuelle Riva (”Hiroshima, min elskede”) skabte Haneke en film, der med klarsyn viste os de stærkeste argumenter for – og imod – aktiv dødshjælp.
Man forstår godt, hvorfor Aarhus Teater har fået den ide at lave en teaterversion af filmmesterværket, men udfordringer er på forhånd enorme, for hvordan lever man op til originalen?
Men AMOUR er i de bedste hænder på Aarhus Teater, hvor den prægtige klavermusik bliver en aktiv medspiller på Scala-scenen. Selvom Kirsten Olesen og Anders Baggesen gennem lange liv har leveret uforglemmelige præstationer, fristes man til at kalde deres indsatser i AMOUR for karrierehøjdepunkter. Der er en finhed i deres samspil, som er helt særligt og som Reumert-komiteen bedes huske til næste års prisuddeling.
Kirsten Olesen misser ikke en detalje i skildringen af den elegante og intelligente Annes grufulde helbredsmæssige derout for øjnene af hendes stadig mere forpinte mand Georges. Det er hjerteskærende at være vidne til og Kirsten Olesen spiller rollen uforfængeligt og uden filter.
Man forstår i sandhed, hvorfor hendes mand er dybt forelsket i hende, og det er som om, at Anders Baggesen skrumper ind for vore øjne i takt med, at sygdommen æder hans kone op.
Nanna Bøttcher og Line Bie Rosenstjerne leverer præcise birollepræstationer som henholdsvis datter og hjælper, men det er stjerneduoen, der som det hårdt ramte ægteskab griber vores hjerter fra første sekund og nægter at give slip.
Iscenesætter Line Paulsen nægter at sprænge over, hvor gærdet er lavest og kræver noget af sit publikum, men giver os til gengæld en uforsonlig og derfor uafviselig AMOUR, der ætser sig ind i vort sind takket være skuespilkunst i verdensklasse.
(Michael Søby)
