Efter 6 års research, hvor den begavede skuespiller og instruktør Thure Lindhardt blandt andet bidrog til diverse øjenvidneinterviews, udkom bogen ”Amdi bliver til” af Rune Skyum-Nielsen i samarbejde med Thure Lindhardt. Men Lindhardt var slet ikke færdig med stoffet og nu – tre år efter – er han så teateraktuel som dramatiker og iscenesætter af forestillingen ”Amdi”, der passende havde Danmarkspremiere på det aldrende gruppeteater Baggårdsteatret, og nu spiller på Teater V i Valby, hvor man i 2017 spillede Andreas Garfields temabeslægtede ”Tvind – The Musical”.
AMDI udspiller sig som en bevægende parallelhistorie om barndomsvennerne Aksel og Mogens, to forbudne menneskeskæbner, der udvikler sig i hver sin retning. Aksel drages mod gruppeteatret og Mogens (Amdi Petersen) grundlægger Den Rejsende Højskole og Det Nødvendige Seminarium. Men efter en sag om svindel, hvor Mogens i første omgang klarer frisag, flygter de til sydamerika, da anklagemyndigheder anker sagen.
Aksel vender hjem i håb om at kunne genopsætte sin sidste forestilling om Odysseus på det teater, som hans datter nu driver som en moderne virksomhed. Men verden er forandret og alt er ikke længere, som det var engang.
Lue Støvelbæk er stilfærdigt rørende som den sanseligt søgende Aksel, der i al fald for en tid lader sig forblænde af den karismatiske pigebedårer Mogens. I Hans Christian Schrøders portræt kommer uhyggen snigende, og man forstår, hvordan mange har ladet sig besnære af denne unge fantast.
Hans Henrik Clemensen er blændende som den hjemvendte Aksel. En mand, der bærer et helt livs teatererfaringer i sin krop, og som nu er afhængig af sin datter, hvis han skal gøre sig håb om at lave teater igen. Hans Henrik Clemensen var selv en af de centrale skikkelser i datidens førende gruppeteater Bandens storhedstid, og kroner sin egen karriere på smukkeste vis med sit portræt af en knækket teatermand, der kæmper for en sidste ret af værdighed.
Lise Lauenblad har den mere utaknemmelige rolle som datteren, men viser os med al ønskelig tydelighed, hvordan datteren svinger mellem ønsket om at hjælpe faderen og kravene til en moderne ansvarlig erhvervsleder.
Takket være et gemt teatermaleri fra den oprindelige ”Odysseus”-opsætning får både Aksel og Mogens mulighed for at gå vandet, som de også gjorde det i korte øjeblikke i deres ungdom, i Sir Grand Lears bevidst teatralske scenografi. Mona Wickstrøms særdeles velvalgte kostumer illustrerer samtidig kontrasterne mellem fortid og nutid.
AMDI er en sejr for Thure Lindhardt både som dramatiker og iscenesætter, fordi den giver os et større og mere komplekst syn på AMDI og de mennesker, der ligeledes kom til at betale en høj pris for hans ideer.
Når man ikke AMDI på Teater V, kan man stadig nå at fange forestillingen, når den vender tilbage til Svendborg i december måned.
(Michael Søby)
