Amager Revyen rykkede sidste år ind i selskabslokalerne på Markmandsgade 11, og selvom revyen fik en relativ venlig modtagelse af pressen udeblev publikum. Pludselig var revyen lukningstruet, men blev reddet på målstregen af en af revyens trofaste støtter Anders Anderskov, der nu kan kalde sig både revydirektør og ejer.
Det er derfor en glæde at konstatere, at AMAGER REVYEN er endnu bedre end sidste år. Teksterne er generelt bedre i år, og iscenesætter Mikkel Reenberg har fået skabt en veloplagt revy med rappe sceneskift og betydelig musikalitet. Kapelmester Christian Dahlberg og guitaristen Peter Ravn får musikken til at swinge, og de fem medvirkende er alle i hopla.
Ikke mindst Max-Emil Nissen, den nye mand på hotellet, der har en solid musicalerfaring med i bagagen, og som både kan imponere med sin flotte stemme i et nummer om, hvor krækelsesparate vi alle er blevet, og som også kan more i en original sketch om mobil-tyranni tilsat ødiøse replikker: ”Ich bin eine katze”.
Anders Aamodt er især på hjemmebane som provodigteren, der hellere vil gennemgå alverdens pinsler end f.eks. at installere en printer. Tor Bagger har skrevet tre små tekster med samme tema til ham, og det fungerer faktisk godt.
Dorte Munksgaard, Frederikka Lindbæk & Frida Sigurth er festligt klædt på som Snehvide, Tornerose og Askepot, hvor de gør op med de gamle Disney-eventyrs stereotype kvinderoller. Samme med deres to mandlige kolleger skaber de også en smittende hyldest til de danske grand prix-sange, som har vist sig langtidsholdbare.
Man føler sig virkelig godt underholdt, og samtidig er det også revy til tiden – og på bølgelængde med sit publikum. Selv et par tørstige og pludrende madammer ved bordet kunne ikke forhindre Amager Revyen 2026 i at blive en succes.
(Michael Søby)
