Wolfgang Amadeus Mozart var ikke blot en genial komponist, men ifølge Peter Shaffers med rette prisbelønnede skuespil AMADEUS også en frivol ung mand med kvindetække. Den i hans samtids mere berømmede og mindre talentfulde komponist Salieri indser dog i AMADEUS den unge komponists genialitet, og erklærer herefter krig mod det guddommelige. Men krigserklæringen udspringer i sidste ende af Salieris egen middelmådighed.
Da iscenesætteren Kasper Holten for nogle år siden skabte sin udgave af AMADEUS på Det Kongelige Teaters Gamle Scene vævede han de tre kunstarter sammen, så resultatet både blev en hyldest til Wolfgang Amadeus Mozart og til alt hvad Det Kongelige Teater kunne. Vi frydede os over de udødelige toner, de elegante dansere og den prægtige sang samt de fortræffelige skuespillere.
På Aalborg Teater oplever vi en mindre ødsel produktion, men hvad den ikke har af ydre pragt genvinder den i Kim Bjarkes klare fortællestil baseret på Holtens oversættelse. Mozarts musikalske udvikling understøtter på raffineret vis historien, når vi bevæger os fra ”Figaros bryllup” og ”Don Juan” (”Don Giovanni”) til ”Cosi van tutte” og ”Tryllefløjten”.
Ramez Mhaanna er eneste musiker på scenen, og imponerer ikke blot som pianist, men også som kapelmesteren med det tillidsvækkende navn Bonno.
Kim Bjarkes bemærkelsesværdige sans for personinstruktion er tydelig – ikke mindst i de hovedrollepræstationer.
Jakob Højlev Jørgensen har ydede mange store præstationer i de senere år, men som den sygeligt misundelige Salieri overgår han faktisk sig selv og er næppe nået dybere ned i en karakter end her.
På lignende vis har Jeppe Ellegaard Marling flere gang vist os, at han er en lovende skuespiller, men hans opfindsomme præstation som den unge AMADEUS er mere end det, og man fristes til at placere ham blandt sin generations mest talentfulde unge skuespillere.
Rollen som Mozarts opofrende hustru Constanze varetages med moderne intelligens af Anna Bruus Christensen og blandt de øvrige medvirkende glæder man sig blandt andre over en næsten ukendelig Østen Borre Simonsen for hans præcise portræt af den lidet lattermilde baron. Mogens Rex og Jørgen W. Larsen synes næsten reduceret til komiske påklædningsdukker som henholdsvis kejseren og greven Orsini-Rosenberg, men sjove er de. Kostumedesigneren Maria Gyllenhoff har tydeligvis haft en fest med at klæde dem på.
Ligesom ”Hesteguden” (”Equus”), et anden af Peter Shaffers berømmede skuespil, viser AMADEUS sig som levedygtig britisk dramatik og musikken fejler bestemt heller ikke noget.
(Michael Søby)
