Birgitte Stærmoses AFTERWAR rammer os i direkte i hjertekuglen med sit flæsende portræt af en håndfuld glemte krigsbørn. Filmen er en fascinerende hybrid af dokumentar og fiktion, skabt i samarbejde med de nu voksne børn, som Birgitte Stærmose mødte i forbindelse med optagelserne til hendes mesterlige kortfilm “Ønskebørn” fra 2009.
15 år senere vender hun tilbage til disse børn, der alle havde angst i deres blikke dengang. Nu er deres øjne døde, for nu ved de, at enhver form for håb om et anstændigt liv i deres hjemland er en løgn.
Birgitte Stærmose tager os med til en fortrængt del af Europa, der er så forsømt og forfalden, at enhver debat om menneskerettigheder forstummer på grund af skam. At den form for armod stadig findes i Europa, er ikke blot chokerende, men ligefrem en skamplet for en organisation, der kalder sig det europæiske fællesskab.
Birgitte Stærmose insisterer stilfærdigt men indædt på, at problemerne ikke forsvinder, blot fordi man ignorerer dem, de bliver kun værre. De langsigtede skader står malet i ansigterne på disse sultne modløse mennesker, og vi indser, at en krig aldrig er forbi, før ofrene er blevet helbredt.
AFTERWAR er årets hidtil stærkeste film af en dansk instruktør, og Birgitte Stærmoses mest originale filmbedrift til dato.
