Joachim Trier overgår sig selv med det dybt bevægende familiedrama AFFEKTIONSVÆRDI, der ikke blot vandt juryens Grand Prix i Cannes, men også opnåede ni Oscar-nomineringer, hvilket er rekord for en nordisk film.
Med AFFEKTIONSVÆRDI vedkender Joachim Trier sig også til den nordiske filmtradition, og ikke mindst Ingmar Bergmans ånd præger filmen. Navne som Karin og Nora dukker nemlig ikke tilfældigt op i AFFEKTIONSVÆRDI, og den hjemvendte filminstruktør Gustav (som Stellan Skarsgaard spiller så mesterligt) har da også ikke så få ligheder med geniet Ingmar Bergman.
Faderen genforenes med sine to døtre (sublimt og sårbart spillet Renate Reinsve og Inga Ibsdotter Lilleaas), og tilbyder hovedrollen i sin store comeback-film til den ene, en feteret men porøs teaterskuespillerinde med smertefuldt faderkompleks.
Hun siger nej, men pludselig dukker faderen op i det barndomshjem, som hun bor i, men som han ejer, for at forberede filmoptagelserne i huset. Med sig har han sin nye protegé og stjerne, en ung amerikansk skuespillerinde (bedårende spillet af Elle Fanning), der nu skal spille hovedrollen.
Et blændende manuskript, en perfekt afstemt klipperytme og nogle betagende billedkompositioner er bare nogle af de rigdomme, som Joachim Trier øser af undervejs. Vi føler os besjælet, beriget og blæst bagover, for AFFEKTIONSVÆRDI er ikke kun en velfortjent Oscar-vinder i kategorien bedste internationale film, men må simpelthen også være den bedste norske film nogensinde.
