DANSKE TV-SERIER

MERCUR *****
Årets TV-overraskelse kan man roligt kalde MERCUR, der med fornemme seertal har placeret sig som TV Charlies største seriesucces nogensinde. Nostalgifaktoren er i top – ikke mindst takket være musikken, og både historien og flere af skuespillerne formår at fænge. Jon Lange får endelig sit store TV-gennembrud som selvskabt radioboss,
og Andreas Jessen er ligeledes et kækt bekendtskab, som vi nok skal komme til at se mere til.

GENERATION HOLLYWOOD ****
En ganske velproduceret dokumentar-serie om unge skuespillere med Hollywood-drømme. Der ser i grunden ikke så meget for de unge, mens de venter, men serien er loyal overfor dem, samtidig med, at vi deler deres forældres bekymringer for, hvordan det nu skal gå, når en af dem tjekker ind på et hotelværelse med en ukendt co-star
eller når en anden skal være bærende kraft i en engelsksproget film.

SJIT HAPPENS ****
Den mest vellykkede af alle de moderne sitcoms forbliver SJIT HAPPENS, fordi de den på humoristisk vis formår at tage pulsen på ungdomsgenerationen. Sex spiller en stor rolle i serien, men også skiftende omgangtone, tolerance og venskab. De medvirkende var stort set ukendte, da serien begyndte, men har formået at skabe karakterer,
som deres jævnaldrende nu er på fornavne med.

ARVINGERNE ****
Tredje sæson af ARVINGERNE skuffede på manuskriptplan, men Pernilla August var alligvel en oplivende moment som den utilregnelig griseavler. Lene Maria Christensen fik heldigvis også mere at rive i, og hendes fremstilling af et spirrende alkoholproblem var dybt overbevisende. Blandt de mange nye ansigter bemærker man bl.a. Simon Bennebjerg som Gro ex-kæreste.

BADEHOTELLET ***
Kunstige dialekter og svingende (over-)spil præger og plager stadig BADEHOTELLET, hvor der heller ikke i denne sæson sker alverden. Gudskelov for Bodil Jørgensen,
der også denne gang skaber den mest troværdige figur af dem alle. Birthe Neumann og Sonja Oppenhagens festligt kontrastfyldte søstre udnyttes ikke tilstrækkeligt denne gang, men køkkenpigernes indbyrdes sladren morer atter.

PARADISE HOTEL **
Formularen bag Danmarks velnok mest populære realityserie nogensinde er ved at være slidt, og selv med genbrud af farverige typer som Caroline og Philip, så er det efterhånden lidt for nemt at gætte, hvad der sker. Lidt mere nøgenhed hjælper jo altid på seertallene og er da også at foretrække fremfor de fjollede tegneseriefigurer,
der fra tid til anden også bruges til at skjule intime detaljer. Noget må ske.