David Ayer har ikke bare været nomineret til en Razzie-pris for værste filmmanuskript på grund af “Suicide Squad, men har også opnået at blive inkluderet i Alliance of Women Film Journalists Hall of Shame.
Ingen af delene burde overraske, efter man har set hans seneste film A WORKING MAN, som Sylvester Stallone har været med til at skrive og producere. At kalde filmen gammeldags ville være en underdrivelse, men ordet “reaktionær” beskriver ganske præcis denne voldsfilm, der synes målrettet den del af boomer-generationen, som blot har givet op.
Jason Statham (nu med naturstridigt hvide tænder) er dræbermaskinen Levon Cade, der forsøger at arbejde som bygningsarbejder for at få lov til at se sin lille datter mere, men det holder jo ikke i længden. Så da en ung pige kidnappes, må han i gang med at slå en masser mennesker ihjel.
Filmens kvinder synes heller ikke at interessere instruktøren, og det bedste, man kan sige om Jason Statham er, at han virker effektiv.
Man kan mene, at filmen er symptomatisk for den seneste udvikling i USA, men end ikke det, er nok til at gøre den seværdig.