CAMINO

★★★★☆☆

Ingen dansk filminstruktør har haft en karriere som Birgitte Stærmose. Hun er tydeligvis gået sine egne veje – ikke bare i Danmark, men også internationalt – og for hvert nyt skridt har hun vist nye sider af sit talent.

Denne gang overrasker hun med en dramakomedie – skrevet i samarbejde med hendes hyppige samarbejdspartner Kim Fupz Aakeson.

Handlingen tager sin begyndelse, da Regitze mister sin mor, der altid havde drømt om at gå Caminoen i Spanien. Moderens sidste ønske viser sig at være, at Regitze skal gå turen sammen med den far, hun ikke har været på talefod med i årevis.

Ikke uden betænkeligheder beslutter de sig for at følge moderens ønske. Turen – og filmen – byder både på smukke naturoplevelser, åndelig stimulans og forsøg på at nærme sig hinanden. Men ligesom livet tager også deres rejse en uventet drejning, og de står pludselig begge overfor store livsforandrende beslutninger.

Danica Curcic, der er blevet udråbt til at være sin generations Trine Dyrholm, har både sødme og charme som Regitze, der får sin sag for med den ligefremme fader Jan. Lars Brygmann spiller ham med lune, men også med mere dybde, end vi sædvanlig vis ser fra den kroniske selvironiske skuespiller.

Desværre er det stort set altid Regitse, der har ret, og det havde nok gavnet historien, hvis hendes karakter havde fremstået mindre fejlfri. Men vi nyder i det store og hele at være på gåtur med Regitze og Jan, og mon ikke andre også får lysten til at gå Camino’en?