Så er det atter tid til Shakespeare-inspireret dramatik i kælderen hos The Deer and Rabbits, Øster Søgade 38 i Kbh Ø.
KONGE, HENRIK er den første i en patriark-trilogi, der også omfatter “Stormen” og “Kong Lear”. I denne omgang handler det om Kong Henrik d. 4., der sender bud efter sin søn Prins Henrik (her kaldet “Harry” – med klar henvisning til Kong Charles’ yngste søn, der i øjeblikket oplever omkostningerne ved at leve i et patriarkalsk samfund).
I KONGE, HENRIK er Harris på druktur med Shakespeares fiktive drukkenbolt Falstaff, mens vi ser den utålmodige fader kong Henrik sidder og tromme med fingrene på tronstole.
Desværre udspiller det meste af Sarah Dahl Hasselgren og Joseph Sherlocks omstændelige dialog sig mellem Harris og Falstaff, og de er faktisk ikke særlige interessante i denne sammenhæng. Man savner fremdrift i denne del af forestillingen, selvom Thomas Knuth-Winterfeldt og Joseph Sherlock kæmper bravt med teksten. Men det er ingen gavn for Joseph Sherlock, at en del af hans tekst skal forestille at være på dansk.
Sarah Dahl Hasselgren bør dog roses for at have forsøgt at give de endeløse ordudvekslinger en vis fysikalitet gennem hendes iscenesættelse. Men det er først, da Claus Bue for alvor indtager scenen, at forestillingen løfter sig, og da er det næsten for sent. Kongens krav til sin søn er barske og ikke til at tage fejl af, men ligesom i den aktuelle situation hos den engelske kongefamilie, så har sønnen Harry opført sig så idiotisk og ansvarsløs, at man mest er tilbøjelig til at give faderen ret.
Om det også har været intentionerne bag stykket, skal være usagt, men det skal blive spændende at se om trilogiens øvrige dele har samme udsagn.
(Michael Søby)
