Digteren Theis Ørntofts debuterede som romanforfatter med SOLAR, og den sproglige rigdom alene i dette værk mere end retfærdiggør en dramatisering. Den unge skuespiller
Emil Aron Dorph, der fik sit prisbelønnede filmgennembrud i 2022 via Annette K. Olesens “Ingen kender dagen”, er efter endt uddannelse i Holland vendt tilbage til Danmark for at spille hovedrolle i sin egen dramatisering af SOLAR.
Hvis manuskriptet i passager forekommer rigeligt flagrende, så afspejler det på anden side tekstens hovedkarakter Theis forbilledligt.
Vi møder ham i en skov, hvor han har fået øje på et meget afklædt par, der tilsyneladende allerede var i gang med at hygge sig. Mødet sætter gang i Theis’ herligt neurotiske orddelirium, og han ender med at tilbyde sig selv til en trekant.
Senere følger vi ham også i byen, og hører om hans oplevelser med at spille videospillet GTA (Grand Theft Auto) i flere dage.
Theis suger på ungdommelig vis oplevelser til sig, og hans orgier af ord vælter med forrygende fart ud af ham i stadig mere desperate forsøg på at finde en mening med det hele. Ikke mindst den store monolog mod slutningen af den kun 50 minutter lange forestilling forvalter Emil Aron Dorph fortræffeligt og så rummer han en poesi, der klæder Theis Ørntofts ord.
Teis Ortveds hypnotiske saxofonmusik på scenen giver en sanselig stemning – lige indtil at det bliver for meget for karakteren Theis, der også har brug for ro i sin konstant udfordrede hjerne.
Annika Taylor og Emil Aron Dorph har sammen iscenesat forestillingen, der emmer af ungdom på den ægte og udfordrende facon, der i den grad klæder Aveny-T.
(Michael Søby)
