THUNDERBOLTS

★★★☆☆☆

I modsætning til det helteepos, som man normalt forbinder med Marvel Studios, får vi denne gang fortælling om en gruppe antihelte, der må tage kampen op med den magtfulde folkeforførerske Valentina Allegra de Fontaine (spillet med usvigelig sikker komisk timing af Julia Louis-Dreyfus).

Florence Pugh er tilbage som Yelena Belova, og leverer atter en udmærket indsats, hvis man kan abstrahere fra, at der skrues op og ned for den i øvrigt glimrende russiske accent. Yelana Belova får selskab af Bucky Barnes, Red Guardian, Ghost, Taskmaster og John Walker, men historien forekommer lidt træg i Jake Schreiers rutineprægede instruktion, selvom et dynamisk lydspor kompenserer lidt.

Sebastian Stan, der tidligere på året blev Oscar-nomineret for at spille “The Apprentice” alias en ung Donald Trump, har for lidt at lave i denne omgang, hvilket er synd, for hans slibrige fremtoning rummer muligheder.

Om THUNDERBOLTS ender som helte må man biografen for at tage stilling til, hvis man da foretrækker at se en film, der ikke får en efterfølger.