Den afdøde canadiske sanger og forfatter Leonard Cohen er et musikalsk ikon. Hans sangtekster tæller klassikere som “Suzanne”, “I’m Your Man”,”So long, Marianne” og mange flere. Med sin hæse og rustne maskuline røst kunne han ubesværet anlægge en stemning af kuldslået kærlighed som ingen anden i sin samtid.
Leonard Cohen døde som 82-årig i 2016. Udover et hav af sangtekster skrev han også romaner og digtsamlinger. Hans debutroman YNDLINGSLEGEN fra 1963 er netop udgivet på det lille forlag Turbine, som allerede har udgivet flere litterære klassikere. YNDLINGSLEGEN falder næppe i denne kategori. Hvis man er Cohen-aficionado, som undertegnet, skal man naturligvis læse den. Andre kan passende forbigå den.
At kalde YNDLINGSLEGEN for selvbiografisk vil være en grov underdrivelse. Den følger den rastløse og sexfikserede digterspire Lawrence Breavman, der hutler sig formålsløst gennem tilværelsen. Sammen med vennen Krantz forsvinder de væk i Montreals farverige og fristende natteliv. De hopper fra den ene kvinde til den anden. Kødets lyst skal tilfredsstilles, men når det sker, så varer glæden ikke særlig længe.
Breavman er splittet mellem sin ubærlige sorg over tabet af sin far og sin ubændige liderlighed. Han flakker rundt og afskyr den jødiske bedsteborgerlighed, som han ellers er rundet og præget af.
YNDLINGSLEGEN har reelt set ingen handling, men kredser om fortættede episoder og møder samt småbanale iagttagelser om kvinder og livet. Romanen er skrevet i en fri og sansefuld tone. Sproget er direkte og beskrivende, men de mange spring fra begivenhed til begivenhed medvirker til, at man ikke engagerer sig så meget i Breavmans sind og væsen. Modsat giver bogen et interessant indblik i 1950’ernes Canada og en ung mands søgen efter mening med livet og kropslig tilfredsstillelse.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
