Tomas Lagermand Lundme (der pt. medvirker i som livsvidne i den glimrende Miss B. Haven-dokumentarfilm “Endeløse nat”) har sammen med Søren Green skrevet en følsom og fin lille film med titlen GLASSKÅR, der samtidig markerer Søren Greens debut som spillefilmsinstruktør.
Noa Viktor Risbro Hjerrild er hjertegribende god som den 16-årige Tobias, der kæmper med sit selvværd. Hans mor sender ham på ferie hos bedsteforældrene, der bor ude på landet langt væk fra Tobias’ daglige liv.
Bedstemoren (endnu et bevægende portræt af Bodil Jørgensen) har problemer med hukommelsen, og bedstefaren (nænsomt spillet af Jens Jørn Spottag) forsøger at oplære den unge mand som glarmester, så han har noget at give sig til.
Men Tobias er også glad for at suse rundt på egen hånd på et skateboard og hans spirende seksualitet bringer han i kontakt med andre unge mænd. Han fascineres af en trækkerdrengen Jonas (overbevisende fremstillet af Jonathan Bergholdt Jørgensen), men nærer dybere følelser for den sympatiske Aron (en lovende præstation af Alexander Mayah Larsen).
Alligevel kaster han sig ud i et forsøg som trækkerdreng med den betydeligt ældre Palle (Jakob Engmann), inden det går op for omgivelserne, at Tobias’ manglende selvværd måske knytter sig til forældrene (ærligt gestaltet af Iben Donner og Paw Henriksen), hvis livsvalg aldrig har taget hensyn til ham.
GLASSKÅR er et følsomt portræt af et af mange unge mennesker, der har svært ved at finde deres plads i livet og derfor kommer til at gøre skade på sig selv.
GLASSKÅR er smukt fotograferet med en passende rolig klipperytme og en forunderlig lydside, der understreger historiens poesi.
Samtlige roller spilles overbevisende, og for filmens instruktør såvel som den unge hovedrolleindehaver er der tale om gennembrud.
Så vælg denne sørgmodige men også sært opløftende filmoplevelse næste gang du skal i biografen. Den fortjener din opmærksomhed.
