Den sædvanligvis dygtige iscenesætter Camille Sieling Langdal har fået til opgave at skabe afgangsforestillingen for seks skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Man forstår derfor godt ønsket om at tage udgangspunktet i et ukendt stykke, så alle ikke har en mening om på forhånd, og som måske endda kan understrege friskheden ved det nye hold af skuespillere.
JEANNE omhandler tilmed om en moderne Jeanne D’Arc-skikkelse, der slås for en bedre fordeling af verdens ressourcer i en tid med klimakatastrofer. Den kroatiske dramatiker Ivana Sajko har base i Berlin, og stykket synes da også at afspejle den moderne tyske teatertradition med dekonstruktion og opløsning af virkeligheden til fordel for et mere surrealistisk dramatisk udtryk.
Men det er primært rollen som Jeanne, der er interessant i denne opsætning, og derfor fremstår stykket ikke som ideelt som grundlag for en afgangsforestilling, hvor meget man end sympatiserer med dets budskab og har tillid til dramatikerens evner.
Man kan sige, at alle kæmper bravt, og men at vurdere de individuelle talenter på grundlag af dette stykke synes næsten unfair, da det i højere grad fremstår som en iscenesætter-forestilling fremfor en forestilling, hvor skuespillerne skal vise så mange facetter af deres nyuddannede talenter som muligt.
Så lad os håbe, at ikke blot forestillingens Jeanne (Alvilda Lyneborg Lassen), men også Andreas Bruun Pedersen, Katinka Launbjerg, Rasmus Grarup Elbo, Kevan Nirwan Soliman og Alberte Riis Alexis Ibsen i højere grad får mulighed for at dykke ned i deres karakterer og vise sjælelige nuancer i nærmeste fremtid fremfor at skulle tromme på en køkkenvask og skabe manieret karikatur-komik i en undergangs-scenografi.
(Michael Søby)
