Det er efterhånden 20 år siden, at Martin Lyngbo overtog ledelsen af Mungo Park i Allerød, hvor han gjorde teatret til et ensembleteater og opførte succesforestillinger som “Forførerens dagbog”, “Lille Mand i knibe” og “Manning er fri”. Nu er han tilbage som instruktør med MOTHERFUCKER MED HAT, der spiller på teatrets største scene, som Martin Lyngbo selv tog initiativ til at få bygget.
MOTHERFUCKER MED HAT (“The Motherfucker with the Hat”) er en sprudlende New Yorker-komedie, der havde Broadway-premiere for præcis 14 år siden på Gerald Schoenfeld Theatre – fire år før, at dramatikeren Stephen Adly Guirgis vandt Pulitzer-prisen for sit skuespil via “Between Riverside and Crazy”. MOTHERFUCKER MED HAT opnåede 6 Tony-nomineringer inklusiv bedste nye stykke. Det saftige sprog formidles veloplagt i en dansk oversættelse af Munge Parks chef Anna Malzer.
Martin Lyngbo har castet stykket omhyggeligt, for der er faktisk kød på alle roller. I Martin Lyngbo iscenesættelse yder samtlige fem skuespillere tilmed deres ypperste.
Sebastian Henry Aagaard-Williams finder ind til en alvorlig kerne i rollen som Jackie, der efter et fængselsophold er klar til at genoptage forholdet til barndomskæresten Veronica. Begge har de døjet med misbrug (henholdsvis alkohol og stoffer), men de er parate til at give forholdet en ny chance. Hvis bare ikke der lå en eller anden Motherfuckers hat i Veronicas lejlighed.
Marie-Lydie Nokouda er ret vidunderlig som Veronica, der kender Jackies dårskaber lidt for godt, men som heller ikke selv er en engel.
Henrik Prips morer kosteligt som Jackies utålelige sponsor, en amoralsk sundhedsapostel af værste skuffe.
Ligeså moralsk anløben er hans syntetiske serie-afhængige viv (overdådigt fremstlllet af Marie Louise Wille), der forsmåes af sin mand, men som finder en anden (for)løsning for sit begær.
Ernesto Carbone tegner et festligt portræt af Jackies seksuelt tvetydige fætter, en umiddelbart godmodig gut, der dækker over en dybt foruroligende personlighed.
Bag komikken gemmer der sig en alvor, der omhandler vanskelighederne ved at bryde ud af de sociale mønstre, og om særligt udsatte menneskers veludviklede sans for at fucke alt op for dem selv.
Takket være en håndfuld forrygende skuespiller i Martin Lyngbos lydhøre iscenesættelse fremstår MOTHERFUCKER MED HAT som en af Mungo Parks fineste forestillinger i flere år.
(Michael Søby)
