Åbningsnummeret i årets Aarhus Revy har hentet sin titel “Smilets revy” efter forestillingens undertitel, og det er ikke uden grund. For vi smiler ved mødet af dette ualmindeligt dygtige og veloplagte hold, der til kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss’ iørefaldende musik formidler krystaliseret livsglæde i Tivoli Friheden.
Birgitte Næss-Schmidts iscenesættelse bobler af god energi, og selv enkelte svage tekster bliver overvundet af de dygtige folk på scenen.
En lun Mikkel Schrøder tager os gennem “Året, der gik” af MC (Michael Christiansen), men Schrøder kan også vise tænder i Vase & Fuglsangs “Uden regning”, en af revyens få politiske viser.
Schrøders viv og meddirektør Christine Astrid har før demonstreret kunsten at multitaske på telefoner i revysammenhænge, men næppe bedre end i år med Kasper Gattrups tekst som udgangspunkt. Christine Astrids tekniske virtuositet – også i de musikalske numre – er en gevinst for forestillingen.
Charmetrolden Carsten Svendsen er uimodståelig, hvad enten han agerer bly deltager i “Det sidste Game Show”, hvor ideen bag nummeret synes bedre en helheden. Selv et ujævnt skrevet nummer om en moderne “Jesus” kommer i land takket være Carsten Svendsens alsidige evner som skuespiller og et vanvid, der er en gave for en enhver revy.
Troels Malling morer hyppigt – ikke mindst når vreden tager overhånd hos hans AGF-fan, men også når han som fumlende foredragsholder får et gevaldigt elektrisk stød i “Humorens væsen”, som han selv har skrevet.
Karismatiske Szhirley synes at udvikle sig for hver revy, hun medvirker i, og som amerikansk præsidentfrue demonstrer hun en flot gennemført accent og et raffineret underspil. Hendes vidt favnende musikalitet omfatter blandt andet “Mental Load”, en elegant udført duet med Mikkel Schrøder til musik af selveste Richard Rodgers, samt en optimistisk lille sang med tekst af Wikke og Rasmussen til en kær melodi af Rasmus Friis Tvorfoss.
Har Lone Rødbroe nogensinde været bedre i revysammenhænge end i disse år? Hele kroppen er i brug, når hun står på en scene, og når hun vrider sig over scenen som kampklar kvinde i overgangsalderen, må man bare overgiver sig til latteren. Hendes selvironi og fortrolighed med sit publikum har bidraget til hendes popularitet, og det råberi, der i for høj grad dominerede hendes præstationer i de tidlige år, er blevet erstattet af en dybere karakterforståelse og en nærmest fuldendt evne til at dosere sine virkemidler.
Hun har haft endnu bedre tekster at arbejde med før, men hun har sjældent omsluttet en hel revy med sit lysende talent i mere overbevisende grad end i Aarhus Revyen 2025.
Det er med andre ord det sprudlende hold, der trækker det største læs denne aften, men også forestillingens kor og orkester bidraget til at gøre denne Aarhus-revy til den bedste i nyere tid.
(Michael Søby)
