MESTERSANGERNE FRA NÜRNBERG

★★★★★★

Richard Wagners MESTERSANGERNE I NÜRNBERG må siges at være den ultimative test for ethvert operahus. Operaens opsætning er da også et samarbejde med to af Europas mest prominente operahuse, det spanske Teatro Real de Madrid og Nationalteatret i Brno, Tjekkiet.

MESTERSANGERNE I NÜRNBERG blev uropført som “Die Meistersinger von Nürnberg” i München 1868, og kun fire år efter havde en dansk produktion premiere på Det Kongelige Teater.

Caroline Ginets overdådige dekorationer i den aktuelle produktion i Operaen har da også hente inspiration i datidens malerkunst. Vi oplever simpelthen skønmalerier, der på magisk vis bliver lyslevende for vore øjne.

Den franske iscenesætter Laurent Pelly, der stod bag pragtopsætningen af “Eugen Onegin” i Operaen i sidste sæson, overgår sig selv med en aldeles storslået udgave af MESTERSANGERNE I NÜRNBERG, der trods en spilletid på næsten 6 timer (inkl. to pauser på knap ca. 40 minutter hver) ikke føles så meget som et minut for lang.

Walther (vitalt sunget af Magnus Vigilius) er kommet til Nürnberg, hvor han har forelsket sig i guldsmedens datter, Eva (en velsyngende Jessica Muirhead), der dog allerede er lovet bort til vinderen af mestersangernes konkurrence på selveste sankthansaften.

Den aldrende skomager Hans Sachs (myndigt fortolket af Johan Reuter) er også Nürnbergs førende poet med et godt øje til Eva. Sachs fremstår som en repræsentant for de klassiske dyder, som mestersangerne repræsenterer, men anerkender også den yngre Walthers uortodokse talent og at Eva er lun på Walther. Spørgsmålet er, om man skal fastholde de gamle skikke og de faste regler, eller om tiden er inde, til at give ungdommen plads?

Blandt de øvrige medvirkende fryder man sig blandt andre over Tom Erik Lie som Beckmesser, Hanne Fischer som tjenestepigen Magdalene og Jacob Skov Andersen som David, hendes unge elsker.

Men MESTERSANGERNE FRA NÜRNBERG er først og sidst en ensembletriumf understøttet til fuldkommenhed af Det Kongelige Kapel under ledelse af den mageløse dirigent Axel Kober samt Det Kongelige Operakor på toppen af dets ydeevne.

(Michael Søby)