Parkteatret i Frederikssund er altid værd at holde øje med, for de forener ofte ny dansk dramatik om samfundsrelevante emner med gode skuespillere.
Det gælder også forestillingen, som er skrevet af Anna Skov, og stiller spørgsmålet, om det er tid at genoverveje atomkraft? I perioden 1974-1985 blev debatten virkelig nærgående for beboerne i Kyndby Huse, da man fra politisk side seriøst overvejede Kyndbyværket som lokalitet for et dansk kraftværk.
Den unge ingeniør Niels (dygtige Niels Anders Manley i en smukt struktureret præstation) bliver efter en ualmindelig kort jobsamtale forfremmet uden at lønnen har været oppe at vende. Men kærligheden følger ikke nødvendigvis med karrieren og hans elskede (en begavet indsats af Ludmilla Faber Striim) får naturligvis et godt øje til en af A-kraft-modstanderne. Det forstår man sandelig godt, så karismatisk han fremstilles af Clint Ruben, og samtidig så forskellig fra Clint Rubens øvrige roller.
Denne skuespillertrio forgylder Anna Skovs tekst, der undervejs bliver lige lovlig akademisk for et menneske med 03 i fysik, selvom Mikkel Magnus Olsen scenografi og i særdeleshed Nina Arrocha Vinds illustrationer bidrager til forståelsen.
Johan Sarauws iscenesættelse fremstår organisk i forhold til emnet, men der må gerne gå mindst 50 år til vi igen skal have den debat.
(Michael Søby)
