Også Husets Teater inddrager Euripides, men også andre bemærkelsesværdige dramatiske stemmer som f.eks. Sylvia Plath, Hugo von Hoffmannsthal, Fermin Cabal, Barbara Köhler og Heiner Müller for at finde frem til en mere nutidig ELEKTRA.
Handlingen er stadig hensat til oldtiden, selvom der kun i diskret omfang henvises til noget tidstypisk. Iscenesætter Anja Behrens åbner forestillingen med en noget ophængt kong Agamemnon (imposante Søren Poppel), der får knyttet de sidste knuder på sin indsnørrede krop af sin viv og kommende bøddel, Klytaimnestra (en indædt Lotte Andersen).
Datteren ELEKTRA (et stort dramatisk gennembrud i København for Asta August) forguder sin nu afdøde far og hendes vrede retter sig derfor mod hans morderske, moderen Klytaimnestra.
Det er i deres opgør, at forestillingen har sine allerstørste kvaliteter. Lotte Andersen redegør med overbevisning for moderens motiver, men Asta Augusts ELEKTRA er et flammehav af vrede mod hvilket hun tilsyneladende kæmper forgæves.
Asta August vandt Reumert-talentprisen for sin Ofelia på Vendsyssel Teater, og har siden lyst op i biroller på københavnske teatre bl.a. Folketeatret (Ida i “Emil fra Lønneberg”) og Husets Teater (Asta i “Lille Eyolf”). Med en ildspruttende ELEKTRA træder hun for alvor frem i første række, hvor også søsteren Alba findes (efter Grønnegårds Teatrets “Den lille prins”) – og Astas mor Pernilla August (der gæstespillede på Stærekassen som Nora i Ingmar Bergmans udgave af “Et dukkehjem” i 1991).
ELEKTRA på Husets Teater kan både siges at være en krystalisering af dramaet i og omkring hovedpersonen, men man kan også argumentere for, at der er tale om en forenkling, der grænser til en reducering af det oprindelige stykkes mange facetter.
Men vil man være vidne til en sand stjernefødsel, så er der ingen vej uden om: Gak til Husets Teater og gør det snart, da der meget vel kan blive udsolgt.
(Michael Søby)
