Saim Sadiq er navnet på den unge pakistanske instruktør, der med et forbilledligt vovemod kaster sig ud i en vovet historie om en gift mands forelskelse i en transvestit. Det er tilmed hans filmdebut, men det mærker man ikke. For
JOYLAND er en overraskende nuanceret skildring af de konsekvenser, som den såkaldte farlige kærlighed kan få de elskende, deres familie og venner, når man bor i Pakistan.
Samtlige roller spilles med overbevisning: Ali Junejo er ganske rørende som den splittede mand, Rasti Farooq har også tyngde i spillet som hans hustru og Alina Khan tegner en besnærende portræt af den stolte danserinde, der fortryller vor hovedperson.
JOYLAND er trods sin alvor også en opløftende film, for dens frisprog skaber håb for fremtiden – og ikke kun for den pakistanske filmbranche. Selvom filmens slutning absolut kan diskuteres, så bygger filmen på et manuskript af høj kvalitet og en helt grundlæggende god historie.
Der gemmer sig i det hele taget mange gode historier i de fremmedsprogede lande, og derfor er det så vigtigt, at de også bliver mere synlige i det danske biografmiljø.
