Er en forestillingen stemplet A-SPIRE betyder det, at det er en forestilling skabt af “scenekunstneriske ildsjæle, der bestræber sig på et professionelt virke.” En sådan forestilling er DEN FORLORNE ÅNDFULDHED baseret på Jean Baptiste Molières “De ziirlige damer”, der er oversat af Poul Reumert og udkom i forbindelse med Reumerts 65-års skuespillerjubilæum i 1967.
Det er tale om en typisk Molière-komedie om to provinsielle kusiner, der er stærkt utilfredse med de potentielle ægtemænd, som deres stivstikker af en far/onkel har fundet til dem. I stedet for deres borgerlige fornavne kalder de sig nu Madelon og Cathos for bedre at passe ind i den kulturelite, som de stræber efter at blive en del af. Det erfarer de to listige gavtyve Mascarille og Jodelet, og beslutter sig for at lege med på spøgen ved at udgive sig for at være to sofistikerede adelsmænd.
Selv det konservative familieoverhoved lader sig charmere af de to unge mænd, hvilket passer fint med Thyra Thornings vellykket modernisering af teksten, hvor det ikke længere kun er kvinderne, men også mændene, der blive ofre for deres egne dårskaber.
Den kostumeansvarlige Frederikke Guldborg Heick formår i lighed med scenografen Alba Høeg Andersen at få meget ud af lidt, og Kalle Tuborgh Solmers musikalske og humoristiske bidrag til forestillingen bliver også en gevinst for helheden. De tre skuespillerinder, Camilla Lerche Nordberg, Liva Lykke Friis og Sofie Houlberg Sørensen, samt herrerne Kalle Korsgaard Hansen og Tue Skjeldborg Sandlykke må tilmed alle betegnes som lovende.
Thyra Thornings veloplagte iscenesættelse af DEN FORLORNE ÅNDFULDHED rammer lige ned i de mange selvværdsproblemer, som nutidens unge kæmper med, og det kan hverken plastikoperationer, stofmisbrug eller overdrevent alkoholforbrug løse for dem.
(Michael Søby)
